Forside Rabatter FAQ Kontakt

Betingelser og Vilkår

Sidst opdateret: 7. juni 2024

1. Konto og personlige oplysninger

Som bruger af FåRabat.dk er man selv ansvarlig for, at ens kontooplysninger er korrekte. Hvis der er oplyst forkerte eller falske informationer, kan eventuelle rabatter ikke udbetales, og kontoen kan i yderste tilfælde blive lukket, og optjent rabat kan være mistet.

FåRabat.dk gemmer kun dine personlige oplysninger, såsom navn og e-mailadresse, så længe konto haves hos FåRabat.dk. Brugerens password er envejs krypteret (hashed), hvilket vil sige, at brugerens password ikke står i klar tekst i vores systemer. For mere information om, hvordan vi håndterer dine personlige oplysninger, henvises til vores Privatlivspolitik.

2. Optjening og udbetaling af rabatter

Optjening af rabat sker ved, at en bruger logger ind på sin konto hos FåRabat.dk, og går ind på webshoppen igennem linket til den webshop man ønsker rabat til. Brugeren handler nu på webshoppen, og rabatten vil gå ind på brugerens konto i løbet af få minutter efter handlen.

Det er vigtigt, at brugeren ikke går ind på samme webshop fra andre hjemmesider efter at have klikket sig til webshoppen fra FåRabat.dk, idet provisionen af brugerens handel på webshoppen så kan gå til en anden virksomhed end FåRabat.dk og brugeren vil derfor ikke optjene rabat for dette køb. For at kunne få rabat hos en af vores partneres webshops, er det vigtigt at brugeren ikke har et tilføjelsesprogram i sin browser der blokere for reklamer (fx Adblock Plus) eller gør sporing af handlen umuligt. FåRabat.dk modtager automatisk besked igennem en tredjepart end FåRabat.dk og webshoppen om, at brugeren har gennemført et køb. Hvis det skulle ske, at brugerens rabat ikke automatisk er gået ind på brugerens konto hos FåRabat.dk, og man mener man er berettiget til dette, bedes man kontakte Support Teamet, enten gennem formularen på FåRabat.dk eller via en e-mail til support@faarabat.dk - gerne med en vedhæftelse af original ordrebekræftelse fra webshoppen.

Brugerens optjente rabatter er først tilgængelige for udbetaling 30 dage efter handlen - dette er for at sikre, at brugeren er berettiget til rabatten og ikke i mellemtiden har fortrudt, annulleret eller returneret købet. Hvis brugeren har benyttet sig af sin fortrydelsesret eller vores tredjepart, som står for sporingen af brugerens køb, annullerer provisionen til FåRabat.dk for dette køb, vil brugeren ikke være berettiget rabatten, og FåRabat.dk tillader sig at annullere rabatten.

Alle rabatter er normalt beregnet ud fra værdien af varekøbet, og altså uden fragt- og ekspeditionsgebyr.

Udbetalingen sker gennem FåRabat.dk's website, og kan ske via en bankoverførsel eller i form af et SuperGavekort til Gavekortet.dk. Ved udbetaling af rabat via bankoverførsel har vi en ekspeditionstid på et par hverdage, og den udbetalte rabat vil være brugeren i hænde indenfor 7 hverdage. Ved udbetaling som et SuperGavekort vil SuperGavekortet blive fremsendt på e-mail af Gavekortet.dk indenfor 7 hverdage. Ved udbetaling gemmer vi udbetalingskvitteringen, hvor brugerens personlige oplysninger er angivet, som dokumentation for udbetalingen. Dette betyder, at brugerens bank-kontonumre også gemmes, hvis brugeren har valgt bankoverførsel som udbetalingsmåde.

Lukker du din konto med en ikke udbetalt rabat, vil denne rabat gå tabt.

3. Snyd og manipulation

Snyd og manipulation af rabatter eller andre informationer på FåRabat.dk er naturligvis uacceptabelt og kan medfører sletning af bruger og konto eller fjernelse af rabatter. Det er FåRabat.dk der suverænt afgør om der er tale om snyd eller manipulation, og om en bruger skal have frataget retten til en rabat eller lukket sin konto.

4. Fejlsituationer og annulleringer

Der kan opstå situationer, hvor rabatter er fejlregistreret, enten hos FåRabat.dk eller hos tredjepart, som står for sporingen af køb gennem FåRabat.dk. FåRabat.dk tillader sig at ændre, annullere eller fjerne fejlregistrerede rabatter hos brugeren. Derudover kan brugeren ved køb på en webshop annullere sin ordre jf. lovgivning vedr. fjernkøb og returret. Hvis brugeren annullerer eller ændrer sin ordre hos webshoppen, er rabatten selvfølgelig ikke berettiget længere, og tidligere indsatte rabatter vil blive annulleret. Det er suverænt FåRabat.dk der afgør om brugeren er berettiget til en rabat.

5. Sporing af brugers køb

FåRabat.dk står ikke selv for sporing af brugernes køb, dette gøres af en tredjepart. Ved en brugers køb på en webshop igennem FåRabat.dk får vi af tredjepart følgende oplysninger: Tidspunktet for handlen, ordrenummer, varenummer (I de fleste tilfælde er varenummer ikke oplyst, og vi har derfor ikke mulighed for at se hvad kunden har købt – Dette er heller ikke i vores interesse at vide) og omsætning af varekøbet. FåRabat.dk får altså ikke en kopi af ordrebekræftelse/faktura, og vi modtager ligeledes heller ikke informationer omkring leveringadresse eller betalingsinformationer. For mere information om, hvordan vi håndterer cookies, henvises til vores Cookiepolitik.

6. Ændringer til betingelser og vilkår

Betingelser og vilkår for brug af FåRabat.dk kan til enhver tid ændres. Hvis ændringer vil finde sted vil der blive givet et rimeligt varsel om ændringerne, før de sættes i værk.